Bøgedal 20,
8643 Ans By
CHARMERENDE LANDEJENDOM MIDT I SKOVEN Omkranset af skovbeklædte arealer, hvor Gudenåen breder sig en smuttur til fods fra hoveddøren og hvor alt ånder fred og idyl, ligger denne landejendom i de smukkeste omgivelser. Den gule ejendom charmerer straks med sin klassiske byggestil og fine sprossede vinduer, der skaber det helt rigtige førstehåndsindtryk. Huset står på en 58.310 m2 skovbeklædt grund med frodig beplantning og høje, gamle træer, som understreger den idylliske atmosfære. Foruden huset, råder grunden over en god garagebygning med plads til tre biler og et tilhørende værksted, så der også er plads til at sysle med gør-det-selv-projekter og dyrke hobbylivet. Med sine 218 m2 er huset det oplagte valg for familien. Fordelt over to etager får I fire potentielle soveværelser, hvoraf det ene på 1. salen har egen vestvendt altan, der placerer sig perfekt i eftermiddag- og aftensolen. Her er der rig plads til familien, også de hyggelige stunder, der tilbringes i fællesskab i den vinkelstuen, hvor lyden af knitrende brænde fra brændeovnen breder sig, imens havens natur udfolder sig som det fineste baggrundsbillede bag vinduerne. Planløsningen fortsætter med et praktisk vaskebryggers og et skønt køkken-alrum, hvor gryderne simrer og middagen nydes i samme rum. Med nøglerne til denne ejendom er der plads til livet - inde såvel som ude. De smukke omgivelser er et sandt paradis for naturelskeren, der hurtigt vil lokkes til raske løbeture i skoven eller en fredeligt gåtur langs Gudenåen, som udfolder sig i nabolaget. Samtidig er I kun 6 minutters kørsel fra Ans skole og handlemuligheder, og bare 19 minutter herfra ligger Silkeborg, når I trænger til at mærke byens liv. Bedre bliver det ikke. Velkommen hjem! 
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!