Jernbanegade 52,
9560 Hadsund
Velkommen til Jernbanegade 52. Her får du en villa med masser af plads, en god planløsning og en skøn, lukket have, samtidig med at byens mange muligheder ligger i kort gåafstand.Villaen præsenterer sig flot med sin klassiske hvide facade og det flotte sorte tag fra 2013. Taget er uden asbest. Til ejendommen hører en stor dobbeltgarage med god plads til både biler, hobby og opbevaring. Her er gjort klar til el-lader til elbil.
Du får en dejlig, lukket have med store græsarealer, drivhus, fliseterrasse og en stor hævet træterrasse, hvor udelivet virkelig kan nydes. Her er plads til både børneleg, hyggelige grillaftener og afslapning i solen.
Indenfor mødes du af en rummelig entré, som giver adgang til køkkenalrummet og den hævede træterrrasse. Køkkenet er lyst og funktionelt indrettet med hvide elementer og god skabs- og bordplads. I 2025 er der lagt nyt gulv i køkkenet og installeret en ekstra stor opvaskemaskine med indvendigt lys, automatisk åbning og dampafledning, der gør hverdagen lidt lettere.
Fra køkkenet er der en naturlig forbindelse til den store stue, som har rigeligt med plads til både spiseafdeling og sofahjørne. De mange vinduespartier sørger for et dejligt lysindfald. Der er en hyggelig udestue, som fungerer som en skøn forlængelse af opholdsarealerne. Herfra fortsætter du videre ud på den store terrasse og videre ned til haven.
På førstesalen finder du to gode værelser. Det ene værelse har indbyggede skabe samt udgang til egen altan, hvorfra der er et fint kig til fjorden. Et lyst badeværelse er ligeledes placeret på førstesalen og her er der gulvvarme.
Villaen har desuden en yderest funktionel og rummelig kælder, der giver masser af ekstra anvendelsesmuligheder. Der er egen indgang til kælderen. Her finder du et praktisk bryggers med vaskefaciliteter, et moderniseret badeværelse samt to disponible rum. Kælderen kan eksempelvis indrettes til hobby, hjemmekontor, træning, opbevaring mm.
Beliggenheden er en af villaens helt store kvaliteter. Fra Jernbanegade har du kort afstand til Hadsunds bymidte, hvor du finder indkøb, butikker og gågade. Også skole, institutioner, biograf og Dyrehaven ligger i kort gåafstand.
Aalborg kan nås på omkring 40 minutter og der er kun et kvarter til Øster Hurup, der er kendt for en af østkystens bedste badestrande.
Her får du en rummelig villa med dobbeltgarage, nyere asbestfrit tag, en dejlig lukket have, løbende opdateringer og en beliggenhed, der kombinerer byliv, natur og fjord på fineste vis.
Kom og oplev Jernbanegade 52 – ring til os på 9857 5777 for en fremvisning.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!