Krebsevej 24, Egsmark,
8400 Ebeltoft
Lyst og rummeligt fritidshus med exceptionel flot og langstrakt langskabsudsigt Lidt tilbagetrukket på Guldkysten, i udkanten af Ebeltoft, beliggende i det særdeles attraktive sommerhusområde ved Egsmark Strand, er dette fritidshus velplaceret med en skøn udsigt ud over naturen.
Dette særdeles velholdte fritidshus blev oprindeligt opført i 1971 i hvide mursten. Efter omfattende renoveringer og en tilbygning i 2009 fremstår huset i dag, som en indbydende feriebolig. De flotte træbeklædte facader tilfører et nutidigt udtryk, og skaber en harmonisk kontrast til de klassiske mursten, så huset fremstår både tidløst og stilfuldt.
Indenfor bydes man velkommen i en entré med adgang til et værelse samt et lyst badeværelse, der er indrettet med bruseniche og vaskemaskine. Husets hjerte er den skønne tilbygning fra 2009, hvor den lyse dagligstue imponerer med flotte klinkegulve, brændeovn og store glaspartier i begge gavle. Skydedørene åbner op mod terrasserne og inviterer naturen helt indenfor, mens den enestående, langstrakte udsigt over landskabet kan nydes året rundt. I forlængelse af stuen ligger det åbne samlingsrum; køkkenet, som byder på god skabs- og bordplads samt spiseafdelingen, hvor familie og gæster kan samles.
På førstesalen skaber lofter til kip en dejlig rummelig atmosfære. Her finder man et repos samt to store værelser med dobbeltsenge, og begge værelser har direkte udgang til egen altan, hvor udsigten og de rolige omgivelser kan nydes fra første parket.
Udendørs er der tænkt på både funktionalitet og hyggelige opholdsmuligheder. Flisebelægning løber hele vejen rundt om huset og forbinder de mange indbydende terrassemiljøer, hvor solen kan følges dagen igennem. Den ralbelagte indkørsel giver gode parkeringsforhold og fører til en carport, mens flere praktiske udhuse sørger for god opbevaringsplads. Den skrånende grund er anlagt med græs og forskellige niveauer, hvor huset ligger højt på et fladt plateau. Havens varierede beplantning med træer og buske skaber både liv, stemning og en dejlig fornemmelse af privatliv.
Med kun få hundrede meter til stranden, der er en rigtig god og børnevenlig badestrand med fint sand og lavt vand, er stedet også godt til f.eks. en tur i kajak, padleboard samt kite- og windsurfing. De naturskønne og idylliske arealer tæt på fritidshuset egner sig godt til gå- og løbeture. Desuden ligger Ebeltoft by en kort køretur fra adressen, hvor mange gode indkøbsmuligheder, butikker og hyggelige spisesteder byder sig ind. Djursland byder på mange attraktioner, som er spændende for såvel store som små. Der kan bl.a. nævnes Ree Park, Djurs Sommerland og Nationalpark Mols Bjerge.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!