Fyrrehaven 15+11, Grønfeld,
8400 Ebeltoft
Skjult perle - Når drømmen om det perfekte fristed bliver til virkelighed
Ved foden af Mols Bjerge Nationalpark, i det skovklædte og idylliske område ved Femmøller, finder man dette hyggelige fritidshus. Her er man omgivet af høje fyrretræer, fuglesang fra trætoppene og et rigt dyreliv, som tilsammen skaber de perfekte rammer for et afslappende fristed. Ejendommen sælges som dobbeltgrund, og det er på den ekstra grund, man finder det hyggelige shelter, som sammen med udebruseren fuldender den helt særlige naturoplevelse. Grunden byder desuden på en skøn mangfoldighed af naturens egne glæder med blåbær, vilde æbler, hasselnødder og flere forskellige slags svampe – herunder kantareller og Karl Johan. I området kan man være heldig at opleve både forskellige fuglearter, egern og rådyr, ligesom de fine orkidéer bidrager til den helt særlige stemning.
Selve huset fremstår særdeles velholdt og charmerende med sortmalet træbeklædning, hvide vinduesrammer og et klassisk rødt tegltag. Den afdæmpede stil får huset til at falde naturligt ind mellem træerne og det omkringliggende landskab.
Indenfor fortsætter den charmerende og indbydende stil. Huset er indrettet med fokus på en varm og hjemlig stemning, hvor man med det samme føler sig velkommen. Trægulve, -lofter og -vægge præger hele boligen og loft til kip skaber en dejlig rumfornemmelse, mens de synlige bjælker tilfører charme og karakter. Køkkenet er centralt placeret og fungerer som boligens naturlige samlingspunkt. Herfra er der åben forbindelse til både stuen og spiseafdelingen, hvilket giver et sammenhængende opholdsrum, hvor familie og gæster kan være sammen. Huset rummer i alt ni sovepladser fordelt på tre værelser samt en sovesofa, hvilket giver god fleksibilitet – både til den store familie og til overnattende gæster. Dertil kommer et lyst og funktionelt badeværelse samt en mindre hems, der blandt andet kan anvendes til ekstra opbevaring. Opvarmningen klares nemt med brændeovnen, som samtidig bidrager til husets hyggelige udtryk, suppleret af el radiatorer efter behov.
Beliggenheden ved Femmøller giver en helt særlig kombination af natur, kyst og oplevelser. Lige uden for døren åbner Mols Bjerges karakteristiske landskab sig med et væld af stier og ruter, hvor man kan bevæge sig gennem det kuperede landskab, opleve de åbne vidder og samtidig være tæt på skoven og kysten. Området har samtidig en spændende historie, ikke mindst takket være Egil Fischer, der i begyndelsen af 1900-tallet var med til at forme Femmøller som ferieområde.
En kort køretur fra huset ligger Ebeltoft, hvor den gamle købstad byder på charmerende gader, historiske bindingsværkshuse og et godt udvalg af butikker, caféer og restauranter. Byen er samtidig et oplagt udgangspunkt for at opleve resten af Djursland, hvor attraktioner som Djurs Sommerland, Ree Park Safari og Kattegatcentret sørger for oplevelser for både store og små.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!