Gyvelvang 4, Lyngsbæk,
8400 Ebeltoft
"Paradis" – et idyllisk fristed tæt på vandetMidt i det populære sommerhusområde, Femmøller, i gåafstand til Ebeltoft Vig, ligger denne skønne ferieoase. Her venter et charmerende fritidshus, hvor den helt særlige sommerhusidyl hersker, og hvor naturen og vandet er tæt på. Den børnevenlige badestrand kan nås på få minutters gang, så det er nemt at gribe badetøjet og tage en dukkert i bølgen blå.
Huset blev oprindeligt opført af Egil Fischer og senere genopført i 1966. Mange af de smukke, karakterfulde detaljer er bevaret – ikke mindst de synlige bjælker, der på fineste vis fortæller historien om en svunden tid og giver huset sin helt særlige atmosfære. Huset fremstår velholdt og blev desuden gennemgribende renoveret i 1996. Resultatet er et stemningsfuldt fritidshus, hvor den oprindelige charme og historie stadig står tydeligt frem.
Inden døre fortsætter stilen med karakteristiske terracotta-klinker, rustikke trægulve i udestuen, synlige loftsbjælker og et smukt trappegelænder med udskårne balustre. Stueetagen rummer to regulære værelser, et fint køkken med lyse skabselementer og god bordplads samt et badeværelse med muret bruseniche og plads til vaskemaskine. Stuen emmer af hygge med brændeovn og grønmalede bjælker, der tilsammen skaber en indbydende stemning. I forlængelse af stuen ligger udestuen, hvor de mange vinduer hele vejen rundt sikrer et fantastisk lysindfald. På 1. salen finder man to værelser, et toilet samt et repos. Herfra kan udsigten over Ebeltoft Vig nydes både indefra og fra en af de to udsigtsaltaner.
Haven er en naturskønhed, der brydes af træer og buske, og den fremstår ganske naturlig med dyreliv og smuk vegetation, der falder perfekt ind i den omkringliggende natur. Her kan man bevæge sig rundt på slåede stier, dufte til de forskellige planter, plukke en buket blomster, spise de lækreste æbler fra træerne og grønsagerne fra drivhuset og højbedene.
Helt tæt på huset fører stier direkte ind i Mols Bjerge, hvor man kan følge den Italienske Sti, tage turen på hesteryg eller benytte cykelstien langs vandet til den gamle købstad Ebeltoft, der byder på en hyggelig, brostensbelagt gågade med gamle huse og spændende seværdigheder.
Femmøller er et blomstrende område med én af de fineste kyststrækninger, lækker badestrand, ishus samt det velrenommerede gamle badehotel "Molskroen". De små veje og stier snor sig i skønne strandenge rundt langs kysten, og der er rig mulighed for alverdens vandsportsaktiviteter lige her. Området er helt unikt og har fået sin udformning af den kendte maler, arkitekt og byplanlægger Egil Fischer. Han erhvervede området omkring 1920 og udformede derefter en plan for det, der i dag er kendt som Egil Fischers ferieby.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!