Majsvangen 6, Boeslum,
8400 Ebeltoft
Renoveret villa med plads til den store familieDenne store rødstensvilla fra 1987 er velbeliggende på en dejlig grund, der er opdelt i flere niveauer. Der er to parkeringspladser, så det er muligt at have flere biler. Rundt om ejendommen er der flisebelægning, der flere steder munder ud i hyggelige terrassemiljøer, så det altid er muligt at finde et sted at nyde solen. Fra den syd-vestvendte terrasse er der trappe ned til den store græsplæne, der er omgivet af forskellig høj beplantning og derfor ganske ugeneret.
Boligens stueplan er gennemgribende istandsat med sans for både æstetik, kvalitet og funktionalitet. Her mødes man af et stilrent og harmonisk udtryk, hvor der er lagt vægt på gennemgående materialevalg og elegante detaljer. I hele stueplan er der etableret flotte troldtektlofter med indbyggede spots, som tilfører rummet en behagelig akustik og eksklusiv belysning.
Husets naturlige samlingspunkt er den indbydende spisestue og det hyggelige sofaområde. I det tilstødende rum ligger husets flotte, gennemrenoverede køkken, som fremstår moderne og eksklusivt i elegante lysegrå nuancer kombineret med stilfulde messinggreb. Køkkenet er gennemtænkt til mindste detalje og byder på masser af skabs- og bordplads. Ovnen er praktisk integreret i højden, mens komfuret er udstyret med integreret udsugning, hvilket understreger det minimalistiske udtryk. Fra boligens fordelingsgang er der adgang til tre særdeles velproportionerede værelser. Herudover findes et stort og lyst flisebadeværelse samt et funktionelt bryggers, hvor den samme stilrene designlinje fra køkkenet er videreført. Bryggerset er indrettet med stort fokus på funktionalitet da vaskemaskine og tørretumbler er hævet i en komfortabel arbejdshøjde, mens praktiske skabe både over og under giver optimal opbevaringsplads.
På førstesalen fortsætter den gennemførte stil. Her bydes man velkommen af en stor og lys stue med ensartede trælofter, der tilfører et varmt præg. Heroppe finder man desuden to store værelser, som er placeret i hver sin gavl. Begge værelser har egen hems, hvilket giver boligen en ekstra dimension og skaber spændende muligheder for eksempelvis hyggekrog eller opbevaring. Det ene værelse imponerer yderligere med eget walk-in-closet, der tilfører en særlig følelse af luksus. Endelig rummer førstesalen endnu et badeværelse.
Området omkring Boeslum Bakker har ganske kort afstand til skov, strande og sikker cykelsti til Ebeltoft, hvor der er alt man skal bruge - skole, børneinstitutioner, læge, flere forskellige dagligvarebutikker, forretninger, fritidsaktiviteter og en masse kulturelle muligheder.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!