Trondheimsvej 22, Gødvad,
8600 Silkeborg
Indbydende og stilren kvalitetsvilla i Gødvad - Kun én anmærkning på tilstandsrapporten!På en rolig og attraktiv vej i det populære Gødvad-kvarter finder I dette flotte, træhus i ét plan, hvor moderne udtryk og gennemtænkt funktionalitet går hånd i hånd. Her får I et hjem, der både er indbydende, praktisk og ideelt indrettet til familielivet.
Boligen rummer 140 veldisponerede kvadratmeter med hele fire gode værelser, der giver plads til både børn, hjemmekontor og gæster. Husets store, lyse stue udgør boligens naturlige samlingspunkt med god plads til både spiseafdeling og opholdsområde. Hertil kommer to badeværelser, som gør hverdagen nem og komfortabel – især for den aktive familie.
Til ejendommen hører en rummelig carport på 25 kvadratmeter med plads til to biler, så både parkering og opbevaring er let tilgængelig. Fra boligen træder I direkte ud på den store, solrige og syd-/vestvendte overdækkede træterrasse. Haven er anlagt med en stor, plan græsplæne, der indbyder til boldspil, leg og fælles aktiviteter, og de få, velplacerede bede giver et flot udtryk uden at kræve meget vedligeholdelse. Her er med andre ord skabt en have, der kan nydes – ikke passes.
Beliggenheden i Gødvad er særligt attraktiv for børnefamilier. Området byder på både to skoler, flere daginstitutioner og gode indkøbsmuligheder, ligesom Silkeborg centrum nås på blot ca. 5 kilometer. Gødvad er kendt for sit aktive foreningsliv og stærke fællesskab, hvilket gør området til et ideelt sted for hele familien at slå rødder. De gode og trygge stisystemer fører børnene sikkert og direkte til Dybkærskolen – helt uden at skulle krydse trafikerede veje. For pendleren er beliggenheden ligeledes optimal med nem og hurtig adgang til motorvejsnettet, uanset om turen går mod Aarhus eller Herning.
Trondheimsvej 22 fremstår som en gennemført kvalitetsvilla, hvor alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Boligen er vedligeholdt og velplejet, hvorfor vi i dag kan udbyde boligen med en næsten pletfri tilstandsrapport. Det er bestemt sjældent i denne branche.
Bestil en fremvisning allerede i dag og se det med dine egne øjne!
OBS: Mulighed for hurtig overtagelse!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!