3 påskesnaps du lige kan nå at lave

31.03.2021 | Artikel

Selvom det ikke lige er de store påskefrokoster vi kommer til at have i år, så mener vi at påsken trods alt skal fejres og ingen påskefrokost uden snaps. Vi har derfor fundet 3 snaps du lige kan nå at lave, da de ikke skal trække så længe.

Snaps med en flot farve og god smag
Denne snaps kan du lave på kort tid og har en frisk smag af mynte. Den flotte farve fås fra de violette gulerødder.

Trækketid: 10 – 12 timer
Ingredienser:
2 violette gulerødder
1 håndfuld frisk mynte
1 flaske klar snaps eller vodka

Sådan gør du:
Skræl gulerødderne. Skær dem i mindre stykker og læg dem i et patentglas. Skyl, tør, kram og vrid mynten og læg den ned til gulerødderne. Fyld op med snaps. Luk glasset og lad snapsen trække i 10-12 timer. Filtrer den gennem et rent klæde eller kaffefilter.

Kilde: Samvirke

Nem påskesnaps med pære og salvie
Her er en nem påskesnaps med kun 3 ingredienser. Pære-salvie-smagen passer godt til mange af de lune retter, som hører påsken til.

Trækketid: 3 døgn
Ingredienser:
1 stor pære
1 stilksalvie
70 cl snaps

Sådan gør du:
Del pæren i mindre stykker, og læg dem i et stort sylteglas sammen med salviebladene.Tilsæt alkoholen, og skru låg på. Lad snapsen trække i 2-3 døgn. Filtrér den gennem et kaffefilter eller et rent klæde, og hæld snapsen på flaske eller karaffel.

Kilde: Spis Bedre

Lakrids-ingefærsnaps
Prøv noget utraditionelt til påskemaden med lakrids og frisk, stærk ingefær.

Trækketid: 2-3 dage
Ingredienser:
6 stykker lækker saltlakrids
30 g fintsnittet ingefær
1 spsk. rørsukker
1 glas basis-snaps

Sådan gør du:
Invester i noget god saltlakrids, skær det i mindre stykker, og put stykkerne i snapsen. Snit ingefæren ganske fint, og kom den sammen med sukker og lidt vand i en gryde til et opkog. Lad det simre, til væsken får sirupskonsistens. Lad det køle lidt af, og hæld det i lakridssnapsen. Smag til undervejs, og efter 2-3 dage vil den være serveringsklar.

Tip: Prøv at skifte ingefæren og saltlakridsen ud med 20 gram frysetørret hindbær og 1-2 pastiller rå lakrids.

Kilde: Feinschmeckeren

 

Vi ønsker jer en rigtig god påske!

 

Vi er helt lokale og helt tætte på vores kunder og DU er helt sikker på det bedste hos os.

Så har du boligen? har vi køberen.

Bestil en salgsvurdering her

Bestil en gratis salgsvurdering her

BESTIL
SALGSVURDERING!


Går du i salgstanker eller vil du vide hvad din bolig er værd?

Bestil en gratis salgsvurdering af din bolig i dag.
Bestil en gratis salgsvurdering her

Bestil salgsvurdering

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close