7 næsten gratis sommeraktiviteter

07.07.2021 | Artikel

Sommerferien er over os og for mange er Danmark igen destinationen. Dette giver os muligheder for at gå på opdagelse i vores dejlige land. Som ejendomsmægler bevæger vi os meget rundt i landet og falder derfor også tit over gemte perler. Vi har samlet 7 sommeraktiviteter og de fleste er faktisk gratis. Så pak picnickurven og tag ud i det blå.

Byt hus med en bekendt
Dette er en god måde at opleve en anden region af Danmark end den du selv bor i. Du kan måske bytte hus eller lejlighed med en bekendt, og på den måde kan komme billigt på ferie. Er du ikke tryg ved at bytte bolig med en bekendt, så kan du gå på jagt efter et familiemedlem at bytte med. Lykkes det ikke kan du gå videre ud til venner og bekendtes venner, sådan så der er fælles venner der kan sige god for modparten. Det er også en god idé, hvis du overvejer at flytte til en anden landsdel.

Tag til stranden
Vi er så heldige her i landet, at der er ingen af os der har mere end 52 km til vandet. Så det er jo næsten oplagt hvis vejret er til det – dog kan en tur til Vesterhavet og blive blæst igennem også noget. En strandtur eller et besøg hos en af de danske ferskvandssøer er en klassiker, og en aktivitet som ofte nydes af både børn og voksne. Ud over madpakken er det også en god ting af tage noget med til at fordrive tiden med, da I jo ikke kan være i vandet hele tiden. Det kan f.eks. være noget godt at læse i, en bold, en frisbee, et kongespil, eller en drage. Husk også solcreme så I ikke bliver røde som krebs.

Besøg en nationalpark
Tag hele familien med ud i en af de danske nationalparker. Her kan du opleve naturen på tætteste hold og nyde en dejlig sommerdag i hyggelige og naturskønne oplevelser. Her kan bl.a. nævnes Nationalpark Mols Bjerge på Djursland, hvor du kan opleve et landskab, der blev skabt tilbage i istiden, og er hjem for utallige sommerfugle. Nationalpark Thy i Vestjylland er helt klart også et besøg værd. Her finder du en masse vandfugle og er yngleplads for den spættede sæl.

Besøg en storby
Når du siger storbyferie tænker vi tit Barcelona, Paris eller London, men hvorfor ikke prøv Aalborg, Odense eller Aarhus? De større byer i Danmark har masser af oplevelser at byde på. Her finder du museer, spændende seværdigheder og shopping gader. Der er som regel lidt for alle.

Overnatning midt i udsigten
Prøv en overnatning i et shelter og oplev naturen helt tæt på. Vågn op til fuglefløjt og tag en morgendukkert i søen eller havet tæt der ved. Her kan der rigtig skures op for hyggen med bål mad og røverhistorier. Der findes masser af shelters rundt omkring i Danmark, nogle shelters skal dog bookes på forhånd og andre er ved første til mølle princip.

I vikingernes spor
Danmark var et centralt rige i vikingetiden, og der findes mange områder i Danmark, hvor du kan opleve og lære om vikingetiden. Her kan der bl.a. nævnes Jelling-monumenterne, som også er på UNESCO verdensarv. Vikingeborgen Trelleborg, som er bygget af Harald Blåtand. Vikingemuseet Fyrkat, som består af den historiske ringborg Fyrkat fra 980 og Vikingegården, der er 9 rekonstruerede huse, der tilsammen danner en stormandsgård fra vikingetiden.

Stjernekiggeri
Pak en pandelampe, et tæppe og noget varmt at drikke og tag på en smuk stjerneoplevelse. Et af de bedste steder i Danmark at kigge på stjerner er i Rebild National Park. Her finder du 3 stjernespots; Brune Bakker, Nørrekol og Sønderkol. Her vil du kunne opleve og nyde Nordjyllands, måske eneste, stjerne-vulkan, når Mælkevejen står højt over Nørrekol!

Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer!
Husk vi står klar alle ugens 7 dage til at sælge din bolig – også i sommerferien.

Vi er helt lokale og helt tætte på vores kunder og DU er helt sikker på det bedste hos os.

Så har du boligen? har vi køberen.

Bestil en salgsvurdering her

Bestil en gratis salgsvurdering her

BESTIL
SALGSVURDERING!


Går du i salgstanker eller vil du vide hvad din bolig er værd?

Bestil en gratis salgsvurdering af din bolig i dag.
Bestil en gratis salgsvurdering her

Bestil salgsvurdering

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close