Ejendomsmæglerfirmaet
John Frandsen åbner i Holstebro

30.10.2019 | Artikel af Tom Madsen, Ejendomsmægler, MDE og Partner

Det er en af Danmarks største ejendomsmæglerfirmaer, der nu slår dørene op til firmaets butik nummer 30 i Holstebro.

Samtidig med etableringen har Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen overtaget den kendte Holstebro-mægler Leif M. Schrøders butik Mæglerhuset. Leif M. Schrøder fortsætter i butikken sammen med kræfter fra John Frandsens nuværende medarbejderstab. I første omgang vil butikken have 3 ansatte, der vil arbejde ud fra Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsens værdier om Synlig, Jordnær, Aktiv og Tæt på.

Det har længe været et ønske at etablere os i Holstebro, som vi ser som en meget aktiv by midt i rivende udvikling. Med det som baggrund har vi med købet af Mæglerhuset Schrøder v/Leif M. Schrøder fået denne mulighed for at etablere os på markedet i Holstebro, Struer og omegn. Samtidig er vi heldige at kunne supplere forretningen med egne, lokale kræfter, der sammen med Leif vil sikre, at vi bliver en del af boligmarkedet i Holstebro, Struer og omegn” fortæller Tom Madsen, der er partner i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S.

Leif M. Schrøder supplerer “Som nogle måske ved, rundede jeg de 60 år fornyligt. Jeg elsker at være ejendomsmægler og kan mærke, at jeg stadig har stor energi og en masse at byde på.  Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er et stort firma, og kan centralt løse mange af de mere tunge ting ved at drive forretning med bogføring, lønregnskab, momsafregninger og lignende. Her hos John Frandsen kan jeg fokusere på netop at være ejendomsmægler og bruge al min tid og energi på kunderne. Det bliver godt for mig og det bliver godt for Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsens udvikling her i Holstebro.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er jo stærkt repræsenteret både lokalt og i resten af Jylland. På den måde har firmaet i høj grad en unik tilgang til at kunne hjælpe både købere og sælgere med bolighandel. Desuden passer John Frandsens koncept med at være tæt på kunden og fokus på salget af boligen rigtig godt til mit temperament. Fokus på løsningen af opgaven og kundens tilfredshed skal fortsat være det allervigtigste for mig og firmaet” slutter Leif M. Schrøder.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er så småt ved at være på plads med de nye forretningslokaler, og allerede nu er Leif M. Schrøder og resten af teamet godt i gang.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen åbnede i 1995 i Randers, og er siden støt vokset til en af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerfirmaer med 30 afdelinger og over 100 ansatte.

Bliv en del af sucessen – Klik her

Vi er helt lokale og helt tætte på vores kunder og DU er helt sikker på det bedste hos os.

Så har du boligen? har vi køberen.

Bestil et VÆRDITJEK her

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close