Et kig i krystalkuglen

31.03.2021 | Artikel af Tom Madsen, Ejendomsmægler & Valuar, Partner

Hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen vover vi det ene øje og kommer med vores bud på boligmarkedet efter corona!

Hvis der er én ting, der har været kendetegnet det forløbne år, har det efter min mening været “uforudsigeligt”.

Vi har nok alle haft meninger, forventninger, håb og skuffelser, men det har været svært for os alle at planlægge stort og småt, vi har ikke kunnet mødes, hvad med ungernes skolegang, hjemmearbejde, trimning af hårpragten og så hele tiden den stille nervøsitet for at blive smittet eller bringe smitten videre. Men nu ser det ENDELIG ud til, at vi kan se det klare lys for enden af tunnelen.

Som du sikkert er klar over har boligmarkedet klaret sig overraskende godt under coronaen – faktisk er det nok den sektor, der har klaret sig allerbedst det seneste år. Og hvad så nu? – hvordan vil boligmarkedet udvikle sig, når coronaen træder mere og mere i baggrunden og vi alle i højere grad vender tilbage til normalen?

Nu vover jeg det ene øje og kommer med mit bud på boligmarkedet efter corona!

Først og fremmest er jeg overbevist om, at boligmarkedet fortsat vil være solidt, stærkt og med fremgang. Den bagvedliggende privatøkonomi hos familien Danmark er stadig rekordstærk, renten er lav og arbejdsløsheden er i overraskende lav. Det er alle 3 de stærkeste og vigtigste indikatorer på, hvordan boligmarkedet vil udvikle sig i den kommende periode.

Vi har også oplevet, at tendensen med at boligmarkedet fordeler sig bredere ud fra de store byer, har bidt sig fast. Med flere muligheder for hjemmearbejde, luft i økonomien til bil nr 2 og et generelt ønske fra mange om at få højt til himlen og plads til familien er jeg overbevist om, at denne tendens vil fortsætte og måske endda blive endnu mere synlig.

Nybyggeriet er brølet i vejret de senere år. Det er slet ikke slut. Vi vil opleve at ældre huse i gamle kvarterer vil blive nedrevet og derefter bygget nyt. Nye udstykninger i oplandsbyerne og købstæderne vil poppe op og grundene vil blive solgt til nybygger-familier, der vil være med til at revitalisere de lidt mindre bysamfund.

Jeg har efterhånden lært, at kriser forstærker en tendens, der allerede var begyndt – dvs en krise fremskynder en udvikling, der var på vej. Det har vi igen-igen oplevet her.

I takt med at sundhedskrisen træder i baggrunden vil den voldsomme udvikling og aktivitet også gå et gear ned og vil vi opleve en mere stabil positiv udvikling – jeg tør godt sige i hvert fald et par år frem.

Hold mig bare fast på det – jeg tror på det!

Venlige salgshilsner fra

Tom Madsen

 

Bestil en gratis salgsvurdering her

Vi er helt lokale og helt tætte på vores kunder og DU er helt sikker på det bedste hos os.

Så har du boligen? har vi køberen.

Bestil en salgsvurdering her

Bestil en gratis salgsvurdering her

BESTIL
SALGSVURDERING!


Går du i salgstanker eller vil du vide hvad din bolig er værd?

Bestil en gratis salgsvurdering af din bolig i dag.
Bestil en gratis salgsvurdering her

Bestil salgsvurdering

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close