Gør boligen salgsklar: Førstehåndsindtrykket betyder alt

04.11.2020 | Artikel

Hvis du går i salgstanker eller oven i købet allerede HAR sat boligen til salg, så husk, at selv små ting kan gøre boligen mere attraktiv for potentielle køber; både på billeder og ved fremvisning.

De fleste ranker lige ryggen og trækker maven ind, når de går ind til fotografen – man skal jo helst tage sig aller bedst ud. Og første gang man skal møde nye mennesker, sørger de fleste også for at tage den pæneste skjorte på og pudse skoene.

Sådan er det også med boligen – førstehåndsindtrykket betyder alt. Derfor kan man med små fif hjælpe det gode indtryk lidt på vej, i første omgang når fotografen skal tage salgsbilleder, og i næste omgang når køberne kommer til fremvisning.

Ryd op og gør rent – ude og inde
Det er dit hjem, og du bor der stadig, og det må man gerne kunne se. Det behøver derfor ikke at være helt sterilt, hver gang du har en fremvisning. Et hjem, der udstråler hjemlig hygge og varme er nemlig en stor inspiration for køberne.

Men husk at rydde op. Ingen kan se potentialet i din bolig, hvis vasketøjskurven ikke kan lukkes, eller man dårligt kan se bordpladen for stakke af bøger, papirer og andet rod.

På samme måde kan det også betale sig at give hus og have en omgang. Hvis carporten er stablet op med skrammel, hvis haven er groet til i ukrudt og knæhøjt græs, og hvis plankeværket er grønt og afskallet, kan det skræmme køberne væk allerede inden hoveddøren. For hvis haven ser sådan ud, hvilken stand er huset så mon i?

Fiks småtingene
Hvis din bolig ikke er nyrenoveret, vil en køber måske skifte både køkken og bad, og sandsynligvis skal der også males og slibes gulve. Men derfor kan det alligevel godt betale sig at ordne småtingene, så huset fremstår pænt.

Skift den defekte pære på badeværelset, og stram op på lågen der hænger i køkkenet, og få lappet hullerne i væggen hvis du allerede har skruet hylderne ned.

En klat maling på vinduesrammerne eller en nymalet gavl kan også sagtens være besværet værd. For selvom køberne måske alligevel vil give huset den store tur, er det alligevel helhedsindtrykket, som køberne tager med sig hjem fra første fremvisning.

Den sidste finish
Hvis både hus og have allerede står knivskarpt, kan man alligevel polere lidt hist og her. En duft af nybagte boller eller kage skabe gode associationer i huset, og en pæn krukke med blomster ved hoveddøren er også med til at byde velkommen.

Træk gardinerne fra og tænd lyset, og læg det pæne tæppe over armlænet af lænestolen. Nu kan køberen uden problemer se sig selv sidde i stolen med en kop te og en god bog – og derfra er der måske ikke langt til en underskrevet købskontrakt.

 

Bestil en gratis salgsvurdering her

Vi er helt lokale og helt tætte på vores kunder og DU er helt sikker på det bedste hos os.

Så har du boligen? har vi køberen.

Bestil en salgsvurdering her

Bestil en gratis salgsvurdering her

BESTIL
SALGSVURDERING!


Går du i salgstanker eller vil du vide hvad din bolig er værd?

Bestil en gratis salgsvurdering af din bolig i dag.
Bestil en gratis salgsvurdering her

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close