John Frandsen: ”Vi forventer salgsrekorder på boligmarkedet”

08.03.2020 | Artikel

Den erfarne ejendomsmægler John Frandsen har gennem mere end 25 år aldrig oplevet bedre tider at sælge bolig i, så derfor anbefaler han de boligejere, der går i salgstanker, at få gjort noget ved sagen med det samme.

Hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen mærkes der tydeligt en øget efterspørgsel efter boliger i hele markedsområdet, og især i provinsen omkring de større byer er efterspørgslen vokset eksplosivt. Og det er glædeligt, forklarer ejendomsmægler John Frandsen.

”Vi har haft nogle år, hvor alt har handlet om udkantsdanmark, og at det her er besværligt, eller at der er svær omsættelighed af boligen – det er slut. Som sælger får du nu også solgt din bolig. I øjeblikket kan vi ikke følge med efterspørgslen af boliger i provinsen,” siger John Frandsen.

Høje priser og mere plads
Boligkøberne kommer i stor stil inde fra de større byer og søger ud i provinsen, og det skyldes flere ting.

Dels er boligmarkedet i de større byer steget voldsomt i pris de seneste år, så det er svært for førstegangskøberne at komme ind på boligmarkedet i de store byer, og så har corona været en øjenåbner for mange herligheder i provinsen med frisk luft og mere plads mellem mennesker.

”I de mere end 25 år jeg har været ejendomsmægler, har det aldrig været bedre at sælge bolig,” siger John Frandsen og fortsætter:

”Ikke engang i ”guldårene” fra 2004-2008, da boligmarkedet var brandvarmt”.

Der skal handles nu
Derfor anbefaler John Frandsen, at boligejerne ikke ser tiden an ret længe, hvis man overvejer at sælge.

”Det er nu, og det er lige nu, inden vi ser en eventuel korrektion som følge af efterdønningerne efter corona, så tøv ikke et øjeblik med at tage fat i en af vores mæglere,” siger John Frandsen.

Ejendomsmæglerne arbejder på højtryk med både at vurdere og sælge boliger, og det kan nemt passes ind i boligejernes kalendere, da mæglerne arbejder alle ugens syv dage, både tidlig morgen og sen aften.

”Renten er historisk lav, og det forventer vi den fortsætter med at være den kommende periode, så drømmer man om ny bolig, er tidspunktet rigtig godt for både køber og sælger, siger han.

Når John Frandsen kigger på fremtiden for boligmarkedet, forventer han, at salget af eksisterende boliger vil være historisk godt det næste år eller to, men herefter tror han, at køberne vil begynde at ændre adfærd:

”Jeg tror, at vi vil se det blomstre op med nye udstykninger, og når priserne på brugte huse er i top, så søger køberne over i nybyggeri i provinsen. Så hvis man har en bolig, der skal sælges, så skal man godt nok overveje det nøje lige nu, mens mulighederne er historiske gode for salg af bolig,” slutter John Frandsen.

Vi er helt lokale og helt tætte på vores kunder og DU er helt sikker på det bedste hos os.

Så har du boligen? har vi køberen.

Bestil et VÆRDITJEK her

Bestil en gratis salgsvurdering her

BESTIL
SALGSVURDERING!


Går du i salgstanker eller vil du vide hvad din bolig er værd?

Bestil en gratis salgsvurdering af din bolig i dag.
Bestil en gratis salgsvurdering her

Bestil salgsvurdering

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close