Vi vækster og udvider hos Erhverv John Frandsen

26.02.2021 | Artikel

Erhverv John Frandsen Randers har pr. 1. marts 2021 budt velkommen til sin nye erhvervskundechef Sven Lauridsen, der kommer fra en stilling som succesfuld afdelingsleder fra anden mægler.

Erhverv John Frandsen fortsætter sin vækst, og udvider derfor det professionelle team med en erfaren erhvervskundechef. Sven Lauridsen kommer fra en stilling som afdelingschef for en anden mægler i Randers.

Efter 18 år som ejendomsmægler har Sven Lauridsen ønsket større udfordringer, og det får han i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, der siden starten i 1995 er vokset til i alt 39 afdelinger, 130 ansatte og en årlig omsætning på over 100 millioner kroner.

”Mit fokus er på vækst og ekspansion, og det passer godt til John Frandsens forretningsmodel. John Frandsen har et stort netværk som en af Jyllands allerstørste mæglere, og her har vi særligt fokus på at udvikle erhvervsmæglerdelen. Erhvervsmarkedet i Randers er et marked i vækst, og vi har mange muligheder på grund af vores store netværk og unikke set-up,” siger den nye erhvervskundechef.

Ejendomsmæglerfirmaet er delt op i tre forretningsområder med fokus på henholdsvis erhverv, landbrug og bolig. Derudover består koncernen i dag af projektudvikling, boligudlejning og grossistvirksomhed.

Rutineret mægler med stærkt CV
Sven Lauridsen har et imponerende CV bag sig. Efter at han startede sit professionelle liv som souschef i Q8 Danmark i 1999, fortsatte han som succesfuld mægler igennem knap 20 år. Med stillingen som erhvervskundechef hos vækstkometen John Frandsen, har han taget endnu et trin op ad karrierestigen.

”Jeg glæder mig meget til at komme i gang og har allerede mødt mine kollegaer i Randers. Jeg kender John Frandsens medarbejdere gennem mange år og ved, at det er nogle meget kompetente og resultatorienterede mennesker, med et stærkt netværk indenfor det jyske erhvervsliv. Det tiltaler mig også, at John Frandsen er en selvstændig mægler, hvor der er frihed til at finde den rette løsning for kunder og samarbejdspartnere,” siger Sven Lauridsen.

Stor brancheforståelse
Ejendomsmægler John Frandsen ser et stort potentiale i den nye erhvervsmægler.

”Jeg ser frem til, at en af branchens mest erfarne mæglere starter som erhvervskundechef. Vi har et stort netværk, og Sven er den helt rette til at finde de rigtige løsninger for vores mange kunder og samarbejdspartnere. Han udmærker sig udover sin mæglererfaring ved at have et unikt indblik i kundernes behov og udfordringer, og det gør ham i stand til at rådgive vores kunder med indgående indsigt, brancheforståelse og højt aktivitetsniveau,” siger John Frandsen.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen forventer i de kommende år en stor vækst inden for Erhverv, og ambitionen er at blive en stor aktør inden for Erhverv på samme måde, som firmaet i dag er stor aktør indenfor bolig og landbrug.

Få SOLGT/UDLEJET din ejendom hos den lokale erhvervsmægler i din by!

Erhverv John Frandsen formidler salg og udlejning af alle typer erhvervsejendomme.

Bestil en vurdering her

Bestil en gratis salgsvurdering her

BESTIL
SALGSVURDERING!


Går du i salgstanker eller vil du vide hvad din bolig er værd?

Bestil en gratis salgsvurdering af din bolig i dag.
Bestil en gratis salgsvurdering her

Bestil salgsvurdering

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close