Vigtigt med lokale ejendomsmæglere i provinsbyerne

05.02.2020 | Artikel af John Frandsen, Ejendomsmægler & Valuar, Ejer

Tiden gentager sig, og det vi ser nu, er det samme som vi så i årene 2003-2008, nemlig at det gik forrygende i omegnsbyerne.Vi oplever det samme nu, som vi gjorde før finanskrisen; nemlig at boligmarkedet nærmer sig toppen eller at det allerede er toppet i de større byer, og derfor søger køberne nu mod provinsen, hvor der er udsigt til prisstigninger.

Jeg ved, at flere økonomer har været ude og spå om prisstigninger på omkring 2-3 procent, men det tror jeg er for lavt. Vi vil se prisstigninger på mere end 5 procent eller derover i 2020 og de næste par år. De største prisstigninger vil vi formentligt se i provinsbyerne med cirka en halv times transport til de større byer, da vi allerede har set prisstigninger i områderne tæt på de større byer de sidste år. Mange mæglere har under finanskrisen eller efter finanskrisen lukket sine mæglerbutikker ude i provinsen, mens vi i ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har forsvaret hver eneste af vores lokale mæglerbutikker og endda åbnet nye, selvom det har gjort ondt periodevis.

Det er min holdning, at det er vigtigt at have en lokal mægler i provinsbyerne. Mæglerne kan fortælle alt det gode ved provinsbyen og omegnen, for det er vigtigt at fremhæve disse egenskaber. Det nytter ikke noget, at man bor verdens bedste sted, hvis ikke der er nogen til at fortælle om det. Vores strategi er at være omegnsmægler og sikre interessen for omegnen af de større byer. Vi er stolte over, at det er lykkedes ud over alle forventninger.

Det er min opfattelse, at især de allerstørste banker har koncentreret sin interesse, både omkring mæglere og bankforretninger, i de allerstørste byer, da de store lån og sikkerheden for omsættelighed naturligt er størst der. Nu er det heldigvis sjældnere og sjældnere, at vi ser reduceret eller afslag på lån i provinsen, men det har altid været min opfattelse, at man bør have samme muligheder i provinsen som i de større byer, og det uanset om det er bolig, landbrug eller erhverv.

Det er vigtigt, at der også skabes og udvikles attraktive vilkår for erhvervslivet i provinsen, så arbejdspladserne sikres i lokalområdet. Det betyder, at såvel politikere og bankerne bør understøtte det entreprenørskab, som skabes af befolkningen i provinsen. Provinsbyerne bør selvsagt være stolte over lokale arbejdspladser.

Medieplatforme som lokale hjemmesider og ugeaviser, som sikrer lokalsamfundets synlighed, bør ligeledes fremmes, så fremtiden sikres.

Vi vil gøre os særdeles umage med at fremhæve alle fortræffelighederne, og gøre de provinsbyer, vi driver forretninger i, til noget specielt i 2020, så interessen for netop det område fremhæves. Man får et godt og sundt liv ude i provinsen, hvor der er masser af udendørs aktiviteter, højt til himlen og man kommer hinanden mere ved i hverdagen. Mange gange er skolen, børnehaven og idrætsforeningen mindre, men det er positivt, da det er gode og trygge omgivelser for børn og deres opvækst.

Vi glæder os til nogle positive år i provinsen, hvor vi vil gøre vores bedste for at tiltrække familierne fra de største byer ved at gøre opmærksom på fortræffelighederne i provinsen.

 

Bestil et gratis værditjek her

Vi er helt lokale og helt tætte på vores kunder og DU er helt sikker på det bedste hos os.

Så har du boligen? har vi køberen.

Bestil et VÆRDITJEK her

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Bestil et gratis VÆRDITJEK

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Læs mere om vores brug af cookies

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close